Rømø Vitrineskab - sort/hvid
Rømø vitrineskabet er et markant og rummeligt møbel med et klassisk udtryk og en elegant sort/hvid kontrast. Den sortlakerede yderside giver skabet dybde og karakter, mens den hvidmalede inderside tilfører lys og skaber en flot baggrund for det, du vælger at udstille. Den profilerede top og grebene i patineret messing understreger den klassiske stil og tilfører varme til det mørke ydre.
Overdelen er indrettet med fire sprossede glaslåger og hylder bag, hvor der er god plads til service, glas, keramik og dekorative favoritter. Den lyse inderside får indholdet til at træde tydeligt frem, mens de sorte rammer omkring vitrinen giver et elegant og stemningsfuldt modspil.
I underdelen finder du fire skuffer samt fire lukkede låger med hylder bag. Her kan bestik, bordtekstiler, porcelæn og andre hverdagsting organiseres og opbevares diskret, samtidig med at de er nemme at komme til. Kombinationen af udstilling og skjult opbevaring gør Rømø til et funktionelt møbel, der passer smukt ind i både spisestue, køkken og stue.
Vitrineskabet leveres samlet i to dele, hvilket gør det lettere at håndtere og placere i hjemmet.
Pleje
Støv skabet af med en blød, tør klud. Ved behov kan de malede overflader og glasset aftørres med en let fugtig mikrofiberklud og eftertørres. Undgå skuremidler, stærke rengøringsmidler og længerevarende fugt for at bevare den flotte finish.
Vitrineskabene er delvist håndlavede. Derfor kan variationer i farve, finish og størrelse forekomme.
Dette er IKKE fejl i produktet men en del af vitrineskabenes unikke look.
H.195 cm. B. 205 cm. D. 52 cm.
Kommer samlet i 2 colli.
Samlet vægt 107kg.